Fortrydelsesret
kaffez.com yder fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven som følger:
- For levnedsmidler og varer til husholdningen er der INGEN fortrydelsesret
- For alle andre varer end levnedsmidler og varer til husholdningen, er der 14 dages fortrydelsesret
- Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varerne i fysisk besiddelse
I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis (dvs. separate leveringer), udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du får den sidste vare i fysisk besiddelse. I tilfælde af en vare, der består af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse.
For at udøve fortrydelsesretten, skal du meddele kaffez.com (se kontaktoplysninger nedenfor) din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail).
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Du kan benytte standardfortrydelsesformularen nederst på denne side, men det er ikke obligatorisk.
Følger af fortrydelse
Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer kaffez.com alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor kaffez.com har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. kaffez.com gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
kaffez.com kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil kaffez.com har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.
Du kan returnere varen til os med post eller fragt, og dermed selv betale for transportomkostningerne. Du kan også overdrage varen til en chauffør fra kaffez.com, hvis du har bestilt nye varer til levering inden fortrydelsesretten udløber.
Du skal returnere varerne eller aflevere dem til kaffez.com uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret kaffez.com om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
kaffez.com anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.